Hjem

Fjordvej set fra øst med Fjordhuset i forgrunden og Munkebo Kro i bagerst. Billedet er fra ca. 1960. Se flere billeder fra Munkebo og Fjordvej på www.arkiv.dk


Velkommen til
Lokalhistorisk Forenings hjemmeside.

Lokalhistorisk Forening har bl.a. til formål at indsamle, registrere og arkivere lokalt kildemateriale i Munkebo Lokalhistoriske Arkiv.

Arkivet, der rummer en stor del af sognets historie, ligger i kælderen under
Kerteminde Kommunes administrationscenter, Lindøalleen 47, Munkebo.

Det er samme indgang som til biblioteket, du skal blot gå til venstre når du kommer gennem glasdøren.

Åbningstiden er hver mandag og tirsdag fra kl. 10 til 12. Det er dog muligt at træffe aftale om andre tidspunkter ved at kontakte arkivet i åbningstiden på tlf. 21 57 80 34.

Arkivets mail-adresse er: mail@munkeboarkiv.dk

Har du billeder, breve, dokumenter eller andet af lokalhistorisk interesse, som arkivet må låne eller få, så er vi meget interesserede. Besøg os i åbningstiden eller aflever materialet på biblioteket.

Kalenderen

Arkivet er åbent
hver mandag og tirsdag fra 10 til 12 eller efter aftale.

2024

Mandage og tirsdage fra 8. januar

Arkivet er åbent fra kl. 10 - 12

Onsdag den 14. februar kl 19.00

Generalforsamling i Munkebo Kulturhus

Arkivet er åbent
hver mandag og tirsdag fra 10 til 12 eller efter aftale.

2023

Mandage og tirsdage  fra 9. januar

Arkivet er åbent fra kl. 10 - 12

Onsdag den 22. februar kl 19.00

Generalforsamling i Munkebo Kulturhus

Torsdag den 30. marts kl. 16.00

Munkebo Kirke - orientering om kirkens renovering ved konservatoren

JULI MÅNED

Arkivet holder ferie og er lukket hele måneden

Onsdag den 15. november kl. 18.00

Fællesspisning. Tilmelding til Grethe Nielsen på hgniels@munkebonet.dk eller tlf. 22 59 62 51

Tirsadg den 5. december

Juleafslutning

Arkivet er åbent
hver tirsdag fra 10 til 12 eller efter aftale.

2022

Tirsdage fra 11. januar

Arkivet er åbent fra kl. 10 - 12

Onsdag den 23. februar kl. 19.00

Generalforsamling i Munkebo Kulturhus

Onsdag den 20. april kl. 15.00

Introduktion til slægtsforskning. Tilmelding til formanden senest den 4. april nødvendig.

JULI MÅNED

Arkivet holder ferie og er lukket hele måneden

Tirsdag den 2. august kl. 10.00

Ny sæson starter

Onsdag den 12. oktober kl. 19.00

Eigil Nikolaisen fortæller om sognets fortidsminder

Onsdag den 9. november kl. 18.00

Spiseaften. Tilmelding hos Grethe Nielsen på hgniels@munkebonet.dk

Tirsdag den 22. november kl. 12.00

Julefrokost

Fra og med tirsdag den 22. december til tirsdag den 3 januar

Juleferie

Arkivet er åbent
hver tirsdag fra 10 til 12 eller efter aftale.

2021

Tirsdag den 15. juni 2021, kl. 19: Troelskærsalen

Generalforsamling

Onsdag den 30. juni til mandag 2. august

Sommerferie

Tirsdage fra 3. august

Arkivet er åbent fra kl. 10 - 12

Onsdag den 17. november kl. 18.00

Spiseaften. Tilmelding hos Grethe Nielsen på hgniels@munkebonet.dk

Tirsdag den 14. december kl. 12.00

Juleafslutning





Herunder kan du se omtale af arrangementer m.m. afholdt af Lokalhistorisk Forening,
evt. i samarbejde med Kulturhuset eller andre.

Et spændende liv til søs fra dæksdreng til kaptajn.

af Egon Gaarde

Små halvtreds var mødt op for at høre Kaptajn Jens Christian Christiansen

fortælle om sine oplevelser til søs. Et arrangement som Lindø Dag, Munkebo

Biblioteks Venner og Lokalhistorisk Forening havde taget initiativ til.

Og hans fortælling indeholdt ud over sine personlige oplevelser også mange

faktuelle oplysninger om udviklingen af skibsfarten fra 1969, hvor fortælle-

ren fik sin søfartsbog og tog hyre på Cornelia Mærsk og fik sin første tur til

New York, og frem til sit 40 års jubilæum i 2010.

Det var fortællingen om starten på Svendborg Søfartshøjskole og ikke Kokt-

ved Søfartsskole. Mellem de to skoler blev de kaldt for søndagsskolen og dan-

seskolen, for på den første gik man i kirke og på den anden lærte man at danse.

Vi hørte om uddannelsen via Skoleskibet Danmark, Charlotte Mærsk som aspirant, Navigations-skolen i Svendborg, hvorfra han i 1973 fik sit styrmands eksamensbevis. Med det i hånden tog han i sin sommerferie hyre på A.E.Sørensens polarskib til Grønland i 5 uger.

I 1974 til 1976 var han reserveofficer i Søværnet og som løjtnant 1 år i Gedser på fortet a la Lange-landsfortet, det var jo under Den Kolde krig.

                                                     I 1976 sejlede han som 2. Styrmand på Svend Mærsk. Her brugte han                                                           sekstanten, da GPS endnu ikke fandtes. I 1980 var han 1. Styrmand på                                                         Eleo Mærsk. I 1985 til 1996 var han overstyrmand på flere Mærsk Skibe.

                                                     I 1996 til 2014 sejlede hans som kaptajn på henholdsvis Majestic,                                                                 Regina og Clementine Mærsk. (Clementine var  opkaldt efter Churchills                                                       hustru)

                                                     Højdepunktet for Jens Christian Christiansen var da han blev kaptajn                                                         på Regina Mærsk. Det største containerskib sejlede til New York for at                                                         fremme udviklingen af New York Havn, der ikke kunne håndtere de                                                             største containere. Det blev en øjenåbner takket være en fantastisk                                                               mediedækning i USA.

Ikke mindst de mange faktuelle oplysninger interesserede forsamlingen, hvoraf flere havde været med til at bygge/konstruere nogle af de skibe som blev omtalt.

Udviklingen af containerskibe fra det første containerskib der blev bygget i 1956, hvor A.P. Møllers første containerskib blev søsat i 1972 - Svendborg Mærsk.

Udviklingen fra 1400 teu (20 fods) containere til Triple E skibene til sidst med 20.000. Det største containerskib er i dag et fransk, der tager 23.000 containere.

15,4% af containere fragtes af Mærsk skibe. En førsteplads som vi kan være stolte af.

Undervejs blev foredraget krydret med billeder fra barndom til billeder af de mange flotte skibe, indsejlingen til New York med mange flere.

Især filmen om de store skibes vrid i høj sø gav ligefrem kuldegysning blandt flere tilhørere. Man forbavses over, at det hårde stål i den grad kan vride sig, og man beundrer de ingeniørberegninger, der ligger til grund for konstruktionen samt det gode skibsbygningsarbejde/svejsearbejde, der er udført.

Vi hørte også om Jens Christian Christiansen møde med afdøde

DR-journalist Carsten Fischer, der ene mand i 30 dage fulgte li-

vet ombord og filmede m. m. oplevelsen/fortællingen.

Der blev også fortalt om det store ansvar, som besætningen har

og ikke uden stolthed, men givet vis helt fortjent, modtog fortæl-

leren et takkebrev fra Hr. Møller i 2001 for sin indsats med Re-

gina Mærsk i New York.

Ved sit 40 års jubilæum var kaptajnen da også inviteret til besøg

hos Hr. Møller.

I det hele taget fornemmede man respekten for A.P. Møller – Mærsk koncernen, hvor mottoet: ”Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu”. Et citat som desværre bruges i flæng ofte uden brugeren forstår den rigtige betydning af mottoet.

Med et fortjent bifald kunne tilhørerne efter en to timeres berigende oplevelse gå hjem.

 

Seneste "nybygning" til Lindøstuen.


I forbindelse med Lindødagen 29. marts blev den seneste skibs-model afsløret i Lindøstuen. Der er tale om containerskibet "Re-gina Mærsk", som - da hun blev bygget - var verdens største af sin art. Officielt kunne RM laste 6.000 containere, men som konstruktøren, Kurt Skyggelund, kunne fortælle, var det korrek-te antal snarere 6.500 stk.


Modellen blev afsløret af Morten Eriksen fra Lokalhistorisk

Forening, der takkede modelbyggeren, Frank Jørgensen, som

iøvrigt står bag samtlige de modeller, udstillingen råder over.


Kurt Skyggelund overrakte de originale tegninger til Lokalhi-

storisk Forening, og skibets første kaptajn, Jens Christian

Christiansen, fortalte om sine oplevelser med "Regina Mærsk".


Det smukke forårsvejr holdt nok en del interesserede fra Munkebo Kirke, onsdag 18. april, men trods alt var 30-40 interesserede mødt frem for at høre to medarbejdere fra Nationalmuseet fortælle om kirken og dens historie.

Fint fremmøde til Åbent Hus i Lokalhistorisk Arkiv.

Lokalhistorisk Forening havde torsdag 11. maj inviteret til Åbent Hus og samtidig indvielse af Lindøstuen. På trods af, at Vikingemuseet i Ladby på samme tidspunkt bød til søsætning af Ladbydragen, havde ca. 50 interesserede fundet vej til foreningens lokaler under Munkebo Bibliotek.

Morten Eriksen fra Lokalhistorisk Forening bød velkommen og
derefter var der adgang til at studerede "sognets hukommelse", som
Morten kalder arkivet, og få en snak med bl.a. Frank Jørgensen,
der har konstrueret de udstillede skibsmodeller, så vel som
den store model af Værftet.

For interesserede vil der fremover være mulighed for at se Lindøstuen
på tirsdage mellem kl. 10 og 12, eller efter aftale. En aftale kan træffes
ved at ringe på tlf. 2157 8034 tirsdage
mellem 10 og 12 eller sende en mail på mail@munkeboarkiv.dk.



Lindøstuen.

Gennem de seneste måneder er der blevet arbejdet intenst med at indrette "Lindøstuen" i Lokalhistorisk Forenings lokaler.

Ikke mindst har Frank Jørgensen, der har konstrueret modellen af LindøVærftet, været travlt beskæftiget med at genskabe en del af modellen, som var blevet beskadiget, mens den stod på A.P.Møllers museum på Esplanaden i København.

Nu er vi så langt fremme, at "Lindøstuen", der er tænkt som en lille permanent udstilling om LindøVærftet, kan åbne for inter-esserede i starten af det nye år.

A.P.Møller har været så generøse at donere nyt glas til Lindø-modellen, så den vil kunne komme "under lås og slå", så snart den er helt færdig restaureret.

Frank Jørgensen med den gamle portalkran
Modellen tages i øjesyn ved ankomsten
Så er modellen ved at være på plads
Her kan du se Lindømodellen

Lindømodellen er ankommet.

Tirsdag formiddag, 8. marts 2016, modtog Lokalhistorisk Arkiv den lovede model af Lindøværftet fra A.P.Møller.

Modellen blev leveret af et flyttefirma fra Greve, og blandt modtagelseskomiteen var modellens skaber, Frank Jørgensen, der i flere år leverede skibsmodeller til rederiet.

Indtil videre kan modellen ses på Biblioteket, men i juli og august er den udlånt til en udstilling om Lindøværftet, som Østfyns Museer arrangerer på Toldboden i Kerteminde.

Derefter skal en del af udstillingen tilbage til Munkebo Bibliotek i september, inden værftsmodellen omkring oktober får sin blivende placering i "Lindøstuen" i Lokalhistorisk Arkivs lokaler i kælderen under biblioteket.

De "gamle" Munkebajsere er stadig friske på en kop kaffe og en snak.

Snakken gik lystigt og kaffekopperne klirrede, da Lokalhistorisk Forening havde inviteret til den traditionelle sammenkomst for Munkebajsere, der har haft deres opvækst og ungdom i Munkebo og Dræby i 40erne, 50erne og 60erne.

Sidste år var det de "nye gamle", altså de tidligste tilflyttere til værftsbyen, der havde fået chancen for at mødes, men i år vendte vi tilbage til den oprindelige opskrift.

Til gengæld var der denne gang ikke noget oplæg fra foreningens side - det var blot at gå i gang med lagkagen og kaffen og så ellers lade snakken gå. Og det ser ud til at være det rette koncept, for ud fra tilbagemeldingerne, har alle de 54 tilmeldte haft en hyggelig efter-middag med bekendte, som man måske ikke havde set i nogle år.

Og gu' ve' om ikke der er blevet fortalt én og anden røverhistorie undervejs ...

Anne Grethe Holmsgaard kom på besøg.

Bibliotekets mødelokale var nærmest fyldt til sidste plads, da Anne Grethe Holmsgaard var på en sjælden visit i Munkebo, onsdag 22. april. Anne Grethe var inviteret af Lokalhistorisk Forening til at fortælle om bl.a. sin opvækst i Munkebo i 1950erne og '60erne, men også om det, der siden fulgte.

Med et fyldigt CV, der bl.a. omfatter 2 perioder som medlem af Folketinget, formandskab i Ligestillingsrådet, kontorchef i DSB og direktør for Danmarks Tekniske Universitet, var der nok af emner at tage fat på. Og det blev gjort med lige dele professionalisme, humor og livlig sparring med det medlevende og engagerede publikum.

Der var det hele, lige fra historierne om, hvordan hun hjalp sin far, der havde radioforretning, med at justere loftsantennen, når kunderne skulle have installeret deres nye TV, til oplevelserne i Folketinget og på DTU.

En meget underholdende aften, der - ud over foredraget - også gav Anne Grethe lejlighed til at hilse på gamle bekendte fra tiden i Munkebo.

På billedet ses hovedpersonen sammen med Morten Eriksen.

Sidste nyt

06.03.24: Referat af generalforsamling nu tilgængelig.
14.06.23:
Arvesølv til og med 2020 er nu tilgængelige som flip-books. Vælg Arkiver og Arvesølv
26.02.23:
Referat fra generalforsamlingen 2023 nu tilgængeligt.

21.06.22: Nu er artikler fra Arvesølv 2020 tilgængelige i artikelarkivet.

08.06.22: Nu kan du let søger i Munkebo Sogns kirkebøger, Se ARKIVER/KIRKEBØGER.

03.05.22: Efter flere års arbejde har vi nu lagt henvisninger til alle avisudklip fra maj 1957 og til december 2020, i alt ca. 33.000 henvisninger, ind i databasen. 21.03.22: Nyt på kalenderen - intro til slægtsforskning.
02.03.22: Der er nu referat fra generalforsamlingen 2022. Se under OM FORENINGEN.
03.02.22:
 Siden med links er nu opdateret, så alle links virker.

19.10.21: Artikler fra Arvesølv årg. 2018 og 2019 er nu i Artikelarkivet under Arkiver
17.09.21: Bygningsregistranten nu tilgængelig under Arkiver
29.08.21:
Sidste lydfiler lagt i Lydarkiv under Arkiver.

Nu kan du også finde Lokalhistorisk Fore-ning på Facebook

Værd at vide

Du kan finde alle artikler, der har været bragt i "Arvesølv", un-der menupunktet "Artikelarkiv".


Under menupunktet "Links" finder du bl.a. links til hjem-mesiderne "Arkivalier Online" og "Danmark Set fra Luften".


Oplysninger om bestyrel-sen, og hvordan du bliver medlem af foreningen, fin-der du under Om foreningen og Bestyrelse mm.


I arkivet har vi næsten 80 map-per med avisudklip fra Mun-kebo og Dræby, altså fra gl. Munkebo Kommune, samlet gennem ca. 60 år. Vi har i de seneste år været i gang med at registrere disse udklip.

Vi er så langt, at du via hjemme-siden nu kan søge på næsten 30.000 udklip.

D.v.s. at du ved hjælp af forskel-lige søgemuligheder kan finde udklip om bestemte emner, personer, begivenheder m.m., du kan se artiklernes overskrift, på hvilken dato og i hvilken avis de har været trykt m.m. Desuden kan du se, i hvilken mappe udklippet ligger, så du let kan finde det, hvis du gerne vil læse selve udklippet.

Du kan søge efter udklip under menupunktet Arkiver og Udklipsregister.

Under Arkiver og Lydarkiv kan du lytte til ca. 40 interview og samtaler med gamle munkebajsere, optaget af foreningens frivillige.

God fornøjelse.

Skipper-labskovs

 

Ved foreningens årlige madaften 25.11.2009 blev opskriften på den glimrende skipperlabskovs, som arkivets ”damehold” havde fremtryllet, efterlyst.

Den følger her:

Til 4 personer skal anvendes:

400 g tykkam

1-2 kg melede kartofler

2-3 løg

2 tsk salt

10 hele peberkorn

2 laurbærblade

ca. ½ l vand

Skær kødet i terninger. Kog kø-det i vandet tilsat krydderier i en ½ time under låg. Skum evt.

Tilsæt løg og skrællede kartofler i tern. Kog videre i ca. ½ time, til kartoflerne begynder at koge ud og jævner suppen. Smag til.

Serveres med rugbrød, smør, hakket purløg (eller persille) og syltede rødbeder.


NYHED!

Nu kan du få historien om Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane med masser af billeder.

Se under fanebladet "Links".